Som uddannelsesvejleder på Ringsted Privatskole er jeg i samarbejde med skolens ledelse, lærere og forældre ansvarlige for, at eleverne i 7., 8. og 9. klasse arbejder med deres valgkompetencer. Vi arbejder med elevens valgkompetencer via kollektiv vejledning i klasserne, praktikker, introduktionskurser og brobygningsforløb, som vi arrangerer og koordinerer i overbygningen.

Derudover virker jeg som inspirator og konsulent omkring arbejdet med den obligatoriske UJ-undervisning (uddannelse og job) i 7.- 9. klasse, bl.a. med inspirationsmateriale til undervisningen inden for UJ-området.

Jeg arrangerer forældreaften for 7. årgang i foråret, forældrekurser (à 4 moduler) for 8. årgang i efteråret og deltager derfor IKKE på forældremøder på disse årgange. Det er tilbud, som vi vil opfordre alle forældre til at deltage i, fordi det i højere grad er blevet forældrenes ansvar at vejlede børnene i forhold til uddannelsesvalg. Med den nye vejlederreform skal vi som UU-vejledere kun vejlede de ikke uddannelsesparate elever.  I 9. klasse deltager vi på forældremøde med henblik på ansøgningsprocedure til 10. klasse og ungdomsuddannelserne.

Vores primære opgave som vejledere er at sørge for, at eleverne får indsigt i og forståelse for de uddannelsesmuligheder, der er efter 9. klasse. Vi har fokus på de ikke-uddannelsesparate elever og samarbejder derfor tæt med skolen og forældre herom.

På hjemmesiden www.ug.dk kan du læse mere om vejledning og uddannelser.

Har du spørgsmål omkring uddannelse, er du meget velkommen til at kontakte os enten i træffetiden på skolen eller på mail/mobil.

Med venlig hilsen

Anette Jørgensen

UU-vejleder

Telefon: 30 10 69 71

anmaj@ringsted.dk